I Aquatlon kombinerer man svømning og løb. Mange kender triatlon, men ikke aquatlon. Det vil vi gerne gøre noget ved, og vi inviterer alle svømme- og løbeglade børn og unge til at deltage i aquatlon:

Lørdag den 28. maj 2022, starter kl. 13.00 (omklædning fra kl. 12.30). Arrangementet varer ca. 1 ½ time.

Det er gratis at deltage. Alle deltagere modtager en medalje for gennemførelse.

Eventet er åbent for alle. (Man behøver altså ikke være medlem af svømmeklubben). Tilmeldingslinket finder du nederst i denne nyhed. Det virker fra kl. 16.00 den 2. maj.

Svømningen foregår i Hørsholm svømmehal, skiftet til sko og evt. trøje og bukser lige uden for hallen, og løbet foregår rundt om fodboldbanerne ved siden af.

Eventet er støttet af Dansk Svømmeunion gennem ”Tweens Aqua + puljen” og Nordea Fonden. Også den lokale ungdomstriatlonklub, Nordsjællands Triatlon Klub og Hørsholm Idrætspark er involveret.

Børn til og med 7 år
Børnene skal svømme 50 m og løbe 300 m. Børnene må gerne bruge hjælpemidler: svømmebælte, svømmefødder eller lignende, og når børnene skal have sko på, må forældrene gerne hjælpe. Det handler om at give børnene en anderledes og sjov oplevelse. At børnene kan fortælle, at nu har de gennemført en aquatlon! Den disciplin er der ikke mange, der kender.

Børn 8-10 år
Børnene skal svømme 100 m (evt. med hjælpemidler: svømmefødder, svømmebælte eller lignende) og løbe 500 m.

Børn 11-12 år
Her er distancen 150 m svømning og 1000 m løb.

Elite
I denne klasse deltager blandt andet triatleter, nogle af vores konkurrencesvømmere og måske nogle hurtige løbere, der også synes, at det kunne være sjovt at prøve aquatlon. Her er distancen 400 m svømning og 1500 m løb. Der er to aldersklasser – men samme distance.
Årgang 2005-2009
Årgang 2004 og ældre

Når vi kender antallet af tilmeldte lægger vi tidsplan op på www.hsvoem.dk  Vi lægger flere oplysninger op på fredag.

                    

Læs mere og tilmeld dig her