Søndag d. 21/11 oplevede Spækhuggerholdene deres allerførste stævne, de var nemlig til KidzMeet i Lyngby.

Humøret var højt, nerverne sad udenpå tøjet og timerne til de skulle i vandet efter opvarmning gik alt for langsomt synes de, de var enormt spændte.

Da først startfløjterne gik var der fuld fokus fra alle ungerne, og de svømmede det bedste de havde lært af deres dygtige trænerteam.

Super flotte præstationer fra alle børnene, det var en fornøjelse at overvære.

Alle børn forlod hallen stolte og med en flot bronzemedalje om halsen.

Vi ser frem til at opleve børnenes næste stævne, og til at se hvad fremtiden bringer for vores nyeste konkurrencesvømmere.

Line Mikkelsen