I søndags afholdt vi det tredje Kidz Meet denne gang på hjemmebane. Vi havde vores Spækhuggere, Børnehold og Årgangshold med. Kitz Meet er et stævne, hvor de yngste svømmere fra Hørsholm, Søllerød og Lyngby konkurrerer.

Alle børnene ankom glade og spændte og var fuldstændigt opsatte på at svømme alt hvad de kunne for at bringe nogle flotte resultater hjem til klubben.

Der var mange flotte løb, der blev afsluttet med en super stærk holdkap. Faktisk så god en holdkap, at vores fantastiske børn tog sejren!

Men det er ikke det eneste, selvom det i sig selv var en utrolig flot præstation… da alle tal var opgjort, inklusive handicap, viser det sig, at Hørsholm har lagt sig i spidsen og dermed bringer guldet hjem til klubben. Vores første Kidz Meet sejr nogensinde! Vi behøver vist ikke at skrive hvor enormt stolte vi er af alle vores børn.

Et kæmpestort tillykke til alle vores svømmere med deres flotte indsats, og ikke mindst tillykke til deres dygtige trænere!

Line Mikkelsen