Er du morgen frisk og har du lyst til at starte dagen med en frisk svømmetur ? Så er vores hold ’Morgen Svømning’ nok lige noget for dig. For 199 kr. om måneden får du lov til at svømme helt op til fire gange om ugen. På holdet kan vælge at svømme efter programmer som træneren har lavet, eller bare svømme som man har lyst – og uanset hvad står vores dygtige trænere altid klar med et fif eller to til at forbedre din svømning, hvis man har interesse for dette. Holdet træner: Mandage, Onsdage og Fredage fra 5:45-6:45 og lørdage fra 7:00-8:00. Du kan læse mere om holdet og tilmelde dig via hjemmesiden eller skrive til os på hskontor@gmail.com.

Følg os på facebook under Hørsholm Svømmeforening.

Marianne Dambæk udtaler om holdet:
”Jeg kan godt lide at der er ro her om morgenen, og der er også mere plads. Så er det også rart at komme tidligt i gang inden arbejde. Jeg synes det er dejligt med fleksibilitet, man kan selv vælge hvilke dage man kan komme afhængigt af hvornår man har tid. Og man får meget for pengene: 4 gange træning, det synes jeg er fedt”

Katja Elberg udtaler:
”Det er en fantastisk måde at starte dagen på, og det er en lækker motionsform. -Og så er det en tid man alligevel ikke bruger til andet. Så kan man ligeså godt tage ned og svømme”.

Lisbet Madsen udtaler:
”Jeg elsker at svømme, og jeg er blevet en bedre svømmer af at være med til motionssvømning her i HS (Hørsholm Svømmeforening). Det er dejligt at få god motion, og undervisning på samme tid. Følelsen af at glide igennem vandet er skøn, og samtidig blive en bedre svømmer.