Hørsholm Kommune har meddelt Hørsholm Svømmeforening, at genåbningen af svømmehallen desværre forsinkes yderligere.

Renoveringsarbejdet i Hørsholm Svømmehal går desværre ikke helt efter den tidsplan, der blev lagt, da projektet blev annonceret sidste år. Først skulle svømmehallen genåbne den 1. november, så blev det 1. januar og nu er det så den 1. marts 2025 der er sat i kalenderen. 

Blandt problemerne er, at dele af svømmehallen ikke er opført efter nutidens byggereglement, og det kræver at øve- og soppebassinet lovliggøres. Det har også vist sig, at de nye membraner bare er lagt oven på de gamle i forbindelse med tidligere renoveringer, hvilket kræver en del ekstra arbejde.

I Hørsholm Svømmeforening er vi ærgerlige over forsinkelsen, der desværre er helt ude af vores hænder. Vi ser frem til at svømmehallen genåbnes og arbejde på højtryk for at sikre at der er andre tilobud til medlemmerne.