|
Gå til opslagstavlen her
SVØMMESKOLEN v/ Svømmeskoleleder – Brian Strand
Seneste nyt:
Brian Strand har besluttet sig for at trække sig, som leder af svømmeskolen i Hørsholm Svømmeforening grundet ændrede arbejdstider i sin stilling som socialpædagog. Brian fortsætter dog som træner for øvede hold og sports- og masters hold.
Bestyrelsen takker Brian for det store arbejde, han har lagt i svømmeskolen.
Stillingen som svømmeskoleleder overtages af Simon Toft Kristjansen.
Velkommen til Svømmeskolen i Hørsholm Svømmeforening
Fundamentet i Hørsholm Svømmeforening er et stort, velfungerende og bredt undervisningstilbud, som vi kalder SVØMMESKOLEN.
Undervisningen i svømmeskolen foregår i videst mulig omfang efter samme metodik, uanset lærer, og Hørsholm Svømmeforening sikrer gennem videre - og efteruddannelse af instruktørerne, at undervisningen er up-to-date. Derudover skal alle instruktørerne hvert år bestå bassinprøven samt førstehjælpskursus.
To gange træning om ugen
Talrige undersøgelser samt egne erfaringer viser at indlæringen øges betydeligt ved korte koncentrerede lektioner to gange ugentligt. Hørsholm Svømmeforening har valgt at lade de fleste af svømmeskolens hold træne 2 x ½ time.
Hørsholm Svømmeforening har for længst gemt svømmebælterne langt væk (de tages kun i brug, i enkelte tilfælde). Undervisningen er baseret på først at skabe tryghed med vandet og derefter kan den egentlige svømmeundervisning starte. Svømmerne lærer på denne måde den korrekte teknik fra starten, fordi de kan svømme uden frygt.
Svømmeprøver For at motivere svømmerne og for at kunne registrere fremgangen har Hørsholm Svømmeforening udviklet en række prøver, som viser svømmernes forskellige færdigheder. Prøverne er redskaber ved oprykning og dannelsen af homogene hold.
Motionsafdelingen Foruden svømmeskolen for børn, sports- og teenagesvømning samt konkurrencesvømning har Hørsholm Svømmeforening også etableret undervisning for voksne. Svømning er en af de sports – grene, hvor stort set alle muskelgrupper aktiveres, uden man får problemer med muskler og led. Udbyttet er størst og mest tilfredsstillende, når man behersker de forskellige svømmediscipliner. Derfor tilbydes motion gennem svømmeundervisning.
|